Monthly Archives: marts 2015

Det var ikke min skyld!

Klokken er knap fire om morgenen, og jeg har stået op. Da jeg begyndte at græde, kunne jeg godt fornemme at jeg ikke ville få mere søvn i nat. Jeg har haft et marridt, og jeg kan stadig mærke frygten fra den. Jeg drømte at jeg var alene på en øde vej. Jeg kan høre nogen der løber op imod mig, og jeg når lige at se en mand der dukker op af buskene der hårdt griber fat i min arm, før jeg vågner. Jeg vågner med en frygt for voldtægt og tanken om at jeg muligvis vil blive myrdet. Og endnu værre så vågner jeg desværre med en masse minder, og jeg når at tænke (før det går op for mig at det bare er en drøm) at denne gang er det ikke det samme, for den første gang var jo min egen skyld, og denne gang var det umotiveret.

Voldtægt kan være mange ting. Da jeg var 17 var jeg meget fuld nytårsaften, og blev sur på mine venner, så jeg gik væk fra festen. Jeg mødte en dreng. Han var jo sådan set flink nok. Røg smøger, drak og underholdte mig, mens jeg gik. Han var ikke min type, men ikke ubehagelig at se på, eller at være sammen med. Da han begyndte at kysse mig, sagde jeg nej, men han var meget insisterende. Faktisk så er insisterende et meget passende ord for hele scenariet, for han “insisterede” og jeg sagde nej, indtil han havde fået hvad han ville. Der var ingen rigtig slåskamp, jeg råbte aldrig på hjælp… Jeg var ikke i tvivl om at han havde gjort nogen han ikke skulle, men JEG havde jo snakket med ham. JEG var jo rigtigt fuld. JEG havde måske givet ham et indtryk af at jeg ville noget, som jeg ikke ville.
Den aften kørte politiet mig på Rigets Voldtægts afdeling, hvor de fortalte at der ikke var nogen beviser på mig, og de sagde at ikke særligt mange piger anmeldte den slags. Så det gjorde jeg ikke. For det var jo nok min skyld.

I dag har jeg en 10årig datter, og det sætter tingene i perspektiv. For det var IKKE i orden! Hvis nogen gør det ved mit barn, når hun når en alder, hvor det er hendes tur til at opleve sex, så er det i hvert fald IKKE hendes skyld!! Det er IKKE ok at tvinge nogen til noget så alvorligt og personligt, når de siger nej.
Jeg hader at den dreng, som jeg ikke aner hvem er, kan få mig til at græde, selv 12år efter at det skete. Jeg hader at han render rundt derude, uden at nogen nogensinde har fortalt ham at det han gjorde ikke var ok.

Ikke mange vidste det her om mig. Det er et emne der er meget i medierne, men som man alligevel ikke taler rigtigt om. På en måde er det ærgeligt, for jeg er overbevist om at jeg ikke er alene. Og måske  ville åbenhed hjælpe med at sætte ansigter på de kampagner, der fortæller at sex skal og bør  være frivilligt. Måske vil åbenhed føre til en holdningsændring, så det ikke sker for andre. Måske vil åbenhed en dag få mig til at tro på at det ikke var min skyld.
SÅ BLIV VED MED AT DELE DE KAMPAGNER!

http://rockstardinosaurpirateprincess.com/2015/03/02/consent-not-actually-that-complicated/

dont-rape-sign-300x263

1 kommentar

Filed under Uncategorized