Monthly Archives: juni 2012

Jeg savner min ven.

Det er en ven jeg aldrig har mødt, men alligevel kender så godt. Vi har haft lange samtaler i mine drømme og han har inspireret mig meget. Vi er ikke altid enige i alt, men jeg ved at han har en smuk sjæl der består af 98% kærlighed og 2% gode intentioner. Vi mødtes for mange år siden. Dengang blev jeg en smule forelsket i hans smukke hår og hans ucharmerende charme.  Med tiden ændrede forelskelsen sig til et venneforhold. Et venneforhold hvor han fortalte, og jeg betragtede og sugede visdommen til mig. Eller nogen gange var det visdom, andre gange var det vrøvl. Spændende vrøvl er nu sjovere end kedelig visdom, så derfor lyttede jeg i stor spænding. Men nu er det slut for denne gang.

Bogen er slut og jeg må sige på gensyn til min gode ven, Anders Lund Madsen. Jeg ved at vi ses igen en anden gang. Indtil da så kan jeg godt leve med at du ikke kender mig, for jeg kender dig.  Og jeg savner dig.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized