Det var ikke min skyld!

Klokken er knap fire om morgenen, og jeg har stået op. Da jeg begyndte at græde, kunne jeg godt fornemme at jeg ikke ville få mere søvn i nat. Jeg har haft et marridt, og jeg kan stadig mærke frygten fra den. Jeg drømte at jeg var alene på en øde vej. Jeg kan høre nogen der løber op imod mig, og jeg når lige at se en mand der dukker op af buskene der hårdt griber fat i min arm, før jeg vågner. Jeg vågner med en frygt for voldtægt og tanken om at jeg muligvis vil blive myrdet. Og endnu værre så vågner jeg desværre med en masse minder, og jeg når at tænke (før det går op for mig at det bare er en drøm) at denne gang er det ikke det samme, for den første gang var jo min egen skyld, og denne gang var det umotiveret.

Voldtægt kan være mange ting. Da jeg var 17 var jeg meget fuld nytårsaften, og blev sur på mine venner, så jeg gik væk fra festen. Jeg mødte en dreng. Han var jo sådan set flink nok. Røg smøger, drak og underholdte mig, mens jeg gik. Han var ikke min type, men ikke ubehagelig at se på, eller at være sammen med. Da han begyndte at kysse mig, sagde jeg nej, men han var meget insisterende. Faktisk så er insisterende et meget passende ord for hele scenariet, for han “insisterede” og jeg sagde nej, indtil han havde fået hvad han ville. Der var ingen rigtig slåskamp, jeg råbte aldrig på hjælp… Jeg var ikke i tvivl om at han havde gjort nogen han ikke skulle, men JEG havde jo snakket med ham. JEG var jo rigtigt fuld. JEG havde måske givet ham et indtryk af at jeg ville noget, som jeg ikke ville.
Den aften kørte politiet mig på Rigets Voldtægts afdeling, hvor de fortalte at der ikke var nogen beviser på mig, og de sagde at ikke særligt mange piger anmeldte den slags. Så det gjorde jeg ikke. For det var jo nok min skyld.

I dag har jeg en 10årig datter, og det sætter tingene i perspektiv. For det var IKKE i orden! Hvis nogen gør det ved mit barn, når hun når en alder, hvor det er hendes tur til at opleve sex, så er det i hvert fald IKKE hendes skyld!! Det er IKKE ok at tvinge nogen til noget så alvorligt og personligt, når de siger nej.
Jeg hader at den dreng, som jeg ikke aner hvem er, kan få mig til at græde, selv 12år efter at det skete. Jeg hader at han render rundt derude, uden at nogen nogensinde har fortalt ham at det han gjorde ikke var ok.

Ikke mange vidste det her om mig. Det er et emne der er meget i medierne, men som man alligevel ikke taler rigtigt om. På en måde er det ærgeligt, for jeg er overbevist om at jeg ikke er alene. Og måske  ville åbenhed hjælpe med at sætte ansigter på de kampagner, der fortæller at sex skal og bør  være frivilligt. Måske vil åbenhed føre til en holdningsændring, så det ikke sker for andre. Måske vil åbenhed en dag få mig til at tro på at det ikke var min skyld.
SÅ BLIV VED MED AT DELE DE KAMPAGNER!

http://rockstardinosaurpirateprincess.com/2015/03/02/consent-not-actually-that-complicated/

dont-rape-sign-300x263

1 kommentar

Filed under Uncategorized

Så pinlig at det gør ondt.

Kan i huske dengang man var barn hvor man kunne blive så flov at det gjorde helt ondt helt inde i kroppen?
Jeg husker tydeligt dengang jeg var 10år og skulle danse foran hele skolen til Ace of Base´s All that she wants. Vi stod på række og ventede på at det blev vores tur. Jeg skulle gå først, da de andre var nervøse. Det var jeg også, men jeg lod som om jeg var sej. Det blev vores tur… Troede jeg… Jeg nåede helt ud til midten af gymnastik salen, før jeg opdagede at jeg stod der helt alene. Jeg nåede lige at se alle eleverne der grinede og pegede (ja, det gjorde de faktisk), da jeg opdagede mine veninder der stod og vinkede og råbte at de lige havde fået at vide at der var en anden gruppe der skulle på først. Jeg løb tilbage og jeg var så flov at jeg kunne grave mig ned. Det gjorde SÅ ondt. I mange mange år var dette det floveste øjeblik i mit liv. Indtil nu..

Jeg ligner en pirat. Er dog ikke helt nået dertil hvor jeg synes det er sjovt.
“Dengang jeg var barn” og jeg flyttede hjemmefra festede jeg en del. Festede så meget at dagene flød sammen, da festerne tit varede nogen døgn. Det viser sig (siger den kloge tandlæge, som jeg voldelsker) at amfetamin ikke er særligt godt for belægningen af tænderne. Når man så samtidig er vågen flere dage i streg (normalt børster man morgen og aften, men der gik jo flere dage før det blev morgen og aften igen), uden at passe på bisserne, så har de det ikke så godt bagefter.
På et tidspunkt gav min ene fortand op, og måtte rodbehandles, og jeg fik en plastik tand i stedet.
Det havde jeg lykkeligt glemt alt om, indtil den løsnede sig for nogen uger siden. Jeg gik til en tandlæge der rynkede på næsen og sagde at det ville komme til at koste 10.000kr. Hun satte dog en midlertidig tand på. Jeg græd og græd og græd….
Mine dejlige damer trøstede mig, sagde at tandlæger var nogen pengegriske svin, og at jeg skulle et smut forbi deres tandlæge i stedet. Og så lavede de en masse jokes og fik endda sunget en sang om at ønske sig en tand til jul. Man må elske dem. 🙂
Jeg besøgte deres søde tandlæge (der lagde ud med at hoppe ind i lokalet og sige BØØØH). Han forklarede mig at den anden tandlæge måtte være bims, da det da ikke kunne koste mere end 2000kr. Jeg krammede ham, og var igen optimistisk Jeg har en tid hos ham sidst på måneden.

Men så skete det der ikke skulle ske. I dag røg min midlertidige tand ud. 😦 Så nu ligner jeg en pirat. (Eller en narkoluder, men jeg foretrækker pirat.) Og jeg er så flov, og så pinlig og jeg skammer mig. Og jeg vil ikke se nogen og jeg vil ikke snakke med nogen. Gudskelov er jeg syg og ikke på jobbet. For det gør ondt helt ind i kroppen.

Det er gået op for mig at det der gør ondt er min frygt for at nogen kan se det. At nogen ved disse pinlige ting om mig. For mig er der kun en løsning. Hvis jeg står ved alt det pinlige i mit liv, og alle ved det, så kan jeg bedre håndtere det. Så kom med jeres bedste pirat jokes! Spil nogen pirat sange (eller narkoluder sange hvis i har nogen af dem i baglommen)!

På mandag må tandlægen fikse smilet igen, og hvis du ser mig før det, så vær venlig at fokusere på mine bryster og giv mig en krammer.

2 kommentarer

Filed under Uncategorized

Jep.. Det er mig der er falsk.

Det er skræmmende at have masser af tid til at tænke, når man er vant til at have en hverdag som skal passes. Når man så lige pludselig har ligget ved poolen i en uge, ens unger leger i vandet og man næsten er færdig med de tre bøger man havde taget med, så har man tid til at reflektere.

Tænke over hvorfor folk altid siger de hader falske mennesker. Hvad er “falsk”? Er vi ikke alle lidt falske? Jeg er nok en blanding af den jeg er og den jeg gerne vil være. Men oftest ved jeg hverken hvem jeg er, eller hvem jeg vil være. Ville gerne være verdens mest optimistiske menneske, der rummede alle slags mennesker og havde super meget overskud og tro på alt. Er nok i virkeligheden en lidt egoistisk (meget, ville min mand nok sige) mor der ikke nødvendigvis sætter mine børn først, fordi jeg vil at ville alle skal ha det lige godt. Også mig, og min mand.. Og mine børn..
Og jeg prøver saftsuseme at grave alt det falske frem i mig jeg har, og lade som om jeg er et anstændigt overskudsmenneske ligeså tit jeg kan.
Er det mon løgnere, der bliver omtalt som falske? For lyver, det gør jeg også. Oftest overfor mig selv.. Når jeg siger til mig selv at jeg er sulten og spiser en pose (læs: en stor bøtte fra grænsebutikken) Matador Mix før aftensmaden, og senere lidt overfor min mand, når jeg smider beviset helt ud i skraldespanden, så han ikke kan se at jeg har kværnet så meget på en gang. For ærligt talt, så tror jeg ikke jeg har mærket rigtig sult i flere år. Jeg spiser for tit og overspiser også.

Jeg synes det er svært. Svært at vide hvem man er og endnu vigtigere, om det er ok at være som man er. Når man ikke engang har et klart mål over hvordan man har lyst til at være, så er det ekstra svært.
Måske man bare skal finde inspiration alle de steder man kan. Fx hende den søde der for nyligt sendte mig en lille bitte pose surt slik med posten, eller hende veninden der sidder i sin Nørrebro lejlighed og klipper mulliarder små hjerter. Hjerter som hun forærer væk til folk på gaden. Eller måske skal man lade sig inspirere af ham der kørte mig hjem fra festival i somres (jeg var for fuld til at køre), selv om det betød en omvej på ca. 5timer i bil og 5timer i tog for ham. Eller hende den hidsige Amagerveninde, der alligevel åbent græder når hun bliver rørt. Eller mine gamle chefer der har overskud til alle (ja, virkelig ALLE), for de er store mennesker der skaber storhed, og de smitter af så man føler sig som et større menneske.

Jeg ved ikke hvem jeg er endnu. Jeg har hørt et rygte om at man måske ikke engang finder svaret i 30´erne. Ved i hvem jeg er??

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Dumme Viktor

SAM_0210

Folkeskolen finder hele tiden på nye måder at få børnene til at skrive. Det er dejligt og fint det hele. Indtil vi så får dumme Viktor med hjem.
Viktor i sig selv ser rimeligt tilforladelig ud. Den lille nåede kun at få øje på ham før hun erklærede at hun elskede ham. Nåå, hvor er han sød, tænker man, mens man bliver narret af hans bløde charme.
Den ældste af pigerne er ikke helt lige så imponeret over den lille bamse. Tværtimod så har dumme Viktor forpestet vores weekend på en helt særlig måde, som kun rigtigt dumme eksistenser kan. Det er nemlig meningen at hun skal skrive lidt om hvad de har lavet i weeekenden, og da denne weekend er rimeligt (læs:enormt) uspændende, så skal jeg høre på en konstant strime af brok. “Skal vi ikke i biografen? Jeg kan altså ikke komme i skole på mandag og sige at vi har ryddet op og set tv.”

DUMME VIKTOR!!!

1 kommentar

Filed under Uncategorized

Den grimmeste mor på Amager.

Vækkeuret ringer.
Yngste: MØØØØØØØM MAM MAM MAM MAM!
Ældste: Mor, hun er sulten. MOR!
Mor: Mmmmmhhhhh… Jeg er på vej op, kommer om 2sek. (ZZZzzzzZZzz)
Ældste: Hvor er du ond imod babyen, nu gir jeg hende mad.

(Yeeeeeeeeeeeessss, 5min mere i sengen!)

Mine elendige forældreegenskaber når jeg er træt er ikke grunden til at jeg er Amagers grimmeste forælder. Jer der afleverer børn samtidig med alle de andre forældre, har måske lagt mærke til at der er nogen forældre der ligner hjemløse. Det er dem (læs:mig) der hiver mandens joggingbukser på, en hættetrøje udover og prøver at samle morgenhåret i en knold, samtidig med at de gnider mascara resterne væk fra kinderne.
De fleste morgener får jeg “køb noget pænere joggingtøj”-blikket fra de fleste forældre, og så får jeg et indforstået smil af de andre bumser. Samt ham den halvtykke der kun går i denim, og har længere hår end de fleste piger.

Hvor er alle morgengrimme mennesker idag? Det var kun mig derude. Jeg savner jer!

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Boobs/ Patter/ Bryster/ Babselutter.

Jeg er blevet den lykkelige ejer af to stk´s nye babser. Efter at have haft flade rosin bananer i knap 8år, så har jeg endelig fået muligheden for at få fyldt dem op, så de har form igen. Hurra!!!

I forbindelse med at jeg skulle ha lavet dem, er jeg stødt på mange negative holdninger omkring plastik patter. De fleste lyder sådan her:

  1. Det er mange penge at bruge på noget der er unødvendigt.
  2. Kvinder skal ikke være sexobjekter.
  3. Skønheds idealer er noget skidt.
  4. Kroppen skal ha lov til at være naturlig. Øko-bryster er vejen frem.

Jantelovs penge fis har jeg ingen kommentarer til. Hvis man bliver lykkelig af noget der kan købes og man har råd, så skal man gøre det. Alt andet er da dumt.

Siden hvornår er sexet blevet et fy ord? Sexet er nærmest blevet lig med M! og Paradise Hotel, og hvis man skal tages seriøst, så skal man helst have designertøj der dækker bryst og mave. For hvis man har sexet tøj på må det jo være for mændenes skyld. Jeg er 100% overbevist om at det er sundt at føle sig sexet. Hvis man har det godt med sig selv, så får man mere selvtillid og så må livet da være nemmere.
Kvinder med store bryster bliver tit betragtet som direkte dumme hvis de vælger at have tøj på der viser deres former. Har brysterne erstattet det blonde hår på dumheds skalaen?

Skønheds idealerne er de sidste par år gået væk fra de store bryster og nu skal man hellere se veltrænet og slank ud. Man skal ligne en der har overskud, spiser sundt og motionerer dagligt. Det er kun noget skidt, fordi at alle ikke har overskud (eller lyst) til at ha overskud, at spise sundt hver dag, og at hive numsen ned i træningscenteret hver evig eneste dag. For i teorien er det jo fornuftigt nok, men kaffe og smøger på altanen er bare hyggeligere.

Så har vi det berømte naturlige look. Jeg er udmærket godt klar over at der findes mennesker der ser super smukke ud, uden at gøre noget ved sig selv. Problemet er bare at hvis ikke jeg gjorde noget ved mig selv så havde jeg vejet 150kg, haft larve øjenbryn, national geographic patter og usynlige øjenvipper.

Måske er det ikke altid forkert at gøre noget ved sig selv, hvis man bliver lykkeligere af det. Det er jo ikke fordi vi tvinger andre til at få lavet deres boobies, og hvis man virkelig synes det er grimt, så gør jeg jer gerne en tjeneste. I må gerne stå ved siden af mig, så i kan nyde forskellen på jeres pæne bryster og mine falske erstatnings filihutter.

Hvis man stadig ikke er overbevist, så fred være med det. Hvis i vil glædes på mine vejne istedet for at gøre det til en dårlig ting, så vil jeg tilgengæld lade vær med at kommentere når i køber et maleri til 20tusind, får en grim tattovering eller køber noget ualmindeligt kedeligt tøj.

Min hyldest til de kick ass seje kvinder der har babser:

 

 

1 kommentar

Filed under Uncategorized

skønheds ideal

skønheds ideal

Skriv en kommentar

9. juli 2012 · 11:26